Social Search – bliver dine SoMe-opslag fundet?

Indholdsfortegnelse

Social Search - bliver dine SoMe-opslag fundet?

Når vi skal finde svar, inspiration eller produkter, er Google ikke længere det eneste sted, vi søger. Sociale medier som Instagram, TikTok og YouTube bliver i stigende grad brugt til at finde information.

Det stiller nye krav til virksomhedens indhold  på sociale medier. Det handler ikke længere kun om at skabe opslag, der fanger opmærksomheden i feedet, men indholdet skal også være nemt at finde. 

Hvad er Social Search?

Social Search handler kort fortalt om at gøre dit indhold på sociale medier søgbart.

Hvis en potentiel kunde eksempelvis søger efter “hvordan ved jeg, om mit tag skal skiftes?” eller “hvad koster service på en elbil”, kan relevant indhold på sociale medier være en del af det, de møder i deres søgning. 

Derfor er det vigtigt at tænke over de ord og spørgsmål, dine kunder rent faktisk bruger, og lade dem indgå naturligt i dit indhold.

Tænk søgeord ind i dit SoMe-indhold

Du behøver ikke skrive dine opslag som klassiske SEO-tekster, men det skal være tydeligt, hvad de handler om. 

Det kan du blandt andet gøre ved at:

  • bruge relevante søgeord i teksten til opslaget
  • gøre emnet tydeligt tidligt i en video
  • bruge tekst og billeder
  • tage udgangspunkt i konkrete spørgsmål, dine kunder stiller
  • bruge lokation, når geografien er relevant for din virksomhed.


I stedet for en Reel med overskriften “Det skal du vide”, kan du eksempelvis skrive “3 tegn på, at din bils aircondition trænger til service”. På den måde bliver det hurtigt tydeligt, både for brugeren og platformen, hvad indholdet handler om.

Dine opslag kan også blive fundet på Google

Social Search handler ikke kun om søgninger på de sociale medier. Offentligt indhold fra blandt andet professionelle Instagram-profiler kan også blive vist i Googles søgeresultater.

Det giver endnu en god grund til at lave indhold, der besvarer konkrete spørgsmål og tydeligt fortæller, hvad det handler om.

Så næste gang du planlægger et opslag, kan du spørge dig selv:

“Hvad vil min kunde søge efter, hvis de skal finde svaret på det, jeg fortæller om?”

Det er et rigtig godt sted at starte.

Hvordan ser din digitale tilstedeværelse ud?

Er du i tvivl om, hvor synlig din virksomhed er online, og om der er områder, hvor I kan gøre det bedre?

Vi hjælper gerne med en gennemgang af din virksomheds digitale tilstedeværelse og ser på, hvor der er potentiale for at styrke jeres synlighed.

Kontakt os og hør uforpligtende mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Picture of Stinna Andersen

Stinna Andersen

Online marketing specialist hos Radio ABC Gruppen

Kontakt os

Del denne nyhed:

Flere indlæg