ABC Business Club 2026​

Kommer i en biograf nær dig!

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Fremtidens kommunikation kræver nye værktøjer.
Dette AI-skabte billede er ét af dem.

THE ROCKSTAR EFFECT

Brand stærkere. Led bedre. Skab resultater

Nordisk Film Biograf Randers danner rammerne om en lokal premiere.

Oplev inspirerende oplæg om kommunikation og ledelse, lyd og branding, AI og sociale medier, digitale trends, autentisk formidling, humor samt de mange muligheder i moderne medie- og markedsføringsløsninger. 

Eventet er målrettet dig og din virksomhed, der skal i gang med markedsføring eller allerede er godt i gang – og som er nysgerrig og gerne vil inspireres.

Det er GRATIS, afsæt i alt to timer. 

Datoer og tider:

Mandag den 21. september
18.00-20.00

Tirsdag den 22. september
8-10 eller 12-14 eller 18-20

Vores ‘Special’ er for branchefolk og dig, der arbejder strategisk eller kreativt med marketing, uanset om du er indkøber, bureauekspert, markedsføringsansvarlig eller selvstændig.

ABC logo 2
ALFA logo 2
SOLO logo 2
Nordisk film

Praktisk information

Program: (2 timer)

– Indtjekning og let forplejning
– 5 spændende oplæg fra vores indlægsholdere
– Dialog, sparring og mulighed for spørgsmål til indlægsholdere
– Tak for i dag

Adresse:

Nordisk film biograf Randers, Thors Bakke 2. Randers

Parkering.

Der er rig mulighed for betalingsparkering i området. OBS på gældende regler.

Hvis du sender os kvittering for din parkering i forbindelse med arrangementet, refunderer vi beløbet til dig.

Årets speakere ​

Steve Jones

Steve Jones har gennem 35 år været en markant leder inden for musik- og mediebranchen.

I dag er han præsident for Stingray Radio, en af verdens førende distributører af musik via radiostationer, musikkanaler og lydløsninger til detailhandlen. Gennem sin karriere har Steve stået i spidsen for succesfulde medievirksomheder i USA, Canada og Caribien og har haft en unik mulighed for at følge musikbranchens største stjerner helt tæt på – både når de toppede, og når de mistede fodfæstet.

Disse erfaringer danner grundlaget for hans bestsellerbøger Brand Like a Rock Star, Start You Up og den seneste, Lead Like a Rock Star.

Steve har arbejdet side om side med nogle af verdens største musiknavne og har på nærmeste hold set, hvordan de bevidst har opbygget stærke brands, skabt engagerede fanfællesskaber og udviklet loyale følgerskarer, som har sikret dem langvarige og særdeles succesfulde karrierer.

I sine foredrag og sin rådgivning omsætter Steve disse indsigter til konkrete strategier, som virksomheder kan bruge til at skabe stærkere relationer til deres kunder, differentiere deres brand og opbygge en loyal kundebase med varig vækst til følge.

Flemming Dybbøl

Fra Smukfest til Rock Your Business

Flemming Dybbøl er foredragsholder, konsulent og tidligere leder, der forener erhvervslivets strategi med musikkens kreativitet. Med en baggrund som kommerciel direktør for Smukfest, administrerende direktør for kulturcentret Godsbanen og Major Appeal Director hos Børns Vilkår har Flemming Dybbøl levet et liv både backstage og på direktionsgangen. Han har været med til at skabe Smukfest-brandet og stable Nordeuropas største outdoor-festival på benene. Samtidig er han aktiv i en række bestyrelser og iværksætterprojekter.

Som forfatter til bogen ROCK YOUR BUSINESS (2025) bruger Flemming Dybbøl musikkens verden som et spejl for moderne ledelse og innovation. Han viser, hvordan man kan skabe resultater med et positivt sprog frem for gammeldags kampretorik.

Rock'n'Roll-ledelse med glimt i øjet:
Flemming Dybbøl skaber nye, tidssvarende metaforer for lederskab, samarbejde og strategi med udgangspunkt i rockens univers. Han "rocker" de gamle lederdogmer og udfordrer – med et glimt i øjet og en god portion humor – vores vanetænkning om, hvad man kan og ikke kan. Hvor mange taler om at "vinde kampen", taler Flemming Dybbøl om at få alle med til koncerten. Her handler det om samspil frem for skyttegrave og om at få fans i stedet for blot kunder. Resultatet er skæve vinkler på velkendte udfordringer og masser af inspiration til at tænke langt mere kreativt. Du får blandt andet svar på, hvorfor det ikke altid er de bedste, der vinder, og hvordan en fiasko eller en åndssvag idé kan blive startskuddet til et hit. Han deler gavmildt ud af erfaringer fra et arbejdsliv fyldt med store oplevelser – og gør det med en energi, der smitter.

Emil Brandt

Studievært på Radio ABC, radioinfluencer og komiker

Efter en lang dag i skole eller på jobbet er Emil din bedste ven i ABC Eftermiddag!

Hver dag giver han lytterne en kæmpe radiokrammer og sørger for, at de kommer godt hjem. Tænd for radioen fra kl. 14.00-18.00, og få den perfekte eftermiddag i selskab med Emil!

Emil fortæller om sin passion for radio, og hvordan man laver radio, der fastholder de trofaste lyttere og samtidig tiltrækker nye – også blandt de unge. Han deler sine erfaringer med at arbejde i et medie, der allerede i 1981 blev "dømt ude" med hittet Video Killed the Radio Star, men som her i 2026 stadig er still going strong.

Sheila Facius

MARKETING SPECIALIST HOS RADIO ABC

Hvordan skal vi forholde os, når algoritmer og platforme ændrer sig? Og hvordan får vi de forskellige medier til at spille sammen?

Det ved Sheila. Hun er Online Marketing Specialist hos Radio ABC og har i mange år hjulpet virksomheder med at navigere i det digitale landskab.

Med en praktisk og resultatorienteret tilgang deler hun sine erfaringer med, hvad der virker, og hvordan virksomheder kan få mest muligt ud af deres digitale tilstedeværelse.

Jannie Holm

Jannie Holm er salgschef i Radio ABC Gruppen og har været en central del af virksomheden siden 2001.

Med en baggrund som grafiker kombinerer hun kreativ forståelse med mange års erfaring inden for salg, markedsføring og forretningsudvikling.

I rollen som salgschef har Jannie ansvaret for at udvikle stærke markedsføringsløsninger for virksomheder på tværs af Radio ABC Gruppens platforme – herunder radio, digitale medier, events og outdoor-medier.

Jannie binder dagens mange pointer og input sammen og præsenterer muligheder for, hvordan de kan bruges i samspil med ABC Gruppens markedsføringsmuligheder.

Sæt X i kalenderen i uge 39

Vil du høre mere om årets Business Club?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.